Besøg af de gamle

I dag kom mine dejlige forældre på besøg :D Det var super dejligt, for de bor jo helt ovre i lille Lyne i Vestjylland, så vi ses desværre ikke så tit. Men min far havde taget en symaskine med til mig som jeg måtte få :D Jeg er ikke den bedste til at sy, men har ofte haft lyst alligevel, men uden en symaskine er det sgu lidt svært ;) Men nu har jeg en! Derfor tog mine forældre og jeg i Jysk, da de kom, efter vi lige havde fået en rugbrød. Og jeg har jo snakket om at jeg selv vil sy gardiner, så jeg fik købt et af de stoffer jeg viste i forrige indlæg :D Købte også noget rynkebånd, nogle nåle til symaskinen og en rulle sytråd der passer til stoffets farve. Udover det købte jeg også 2 puder, som jeg vil sy betræk til, til sofaen – også bare lige for at øve mig ved symaskinen inden jeg går i gang med gardinerne. Og så købte jeg lige en meter af det blå stof i ser, som jeg regner med at starte med at øve mig på ;) Og så købte min kære far sy-æsken til mig :D Efter Jysk tog vi en tur i Metro, hvor det første jeg så da jeg kom ind ad døren var et tilbud på Sex & The City 2, på DVD eller Blue-Ray, for 50 kr plus moms, dvs. 62,50!! Og det var jo sygt billigt! Desværre var alle Blue-Rays udsolgt, så jeg måtte nøjes med den på DVD, men det er jo stadig mega billigt, og DET kunne jeg altså ikke sige nej til! Har heller ikke set den siden jeg var i biografen og se den, så det er vidst på tide ;) Og så var det lige at min far var rigtig dejlig igen! Han købte sgu den fine lille eksterne harddisk på 500GB til mig, som i ser ved siden af filmen :D Okay, den er jo ikke ligeså lille og smart som den Henrik har, og den skal også bruge strømforsyning, men hvem siger nej tak til en gratis ekstern på 500GB?! Og den kostede også kun 200 kr plus moms, altså 250 kr. Og jeg kan også lige fortælle at man også kan få den på 1 terabyte til 320 inkl moms i Metro, til jer der står og mangler ;) Og sidst men ikke mindst, så købte jeg lige to poser af ynglingsslikket; Konge Mandler! De koster kun ca 12 kr inkl moms i Metro, så det er da lidt billigere end i supermarkederne. Da vi kom hjem instruerede jeg så lige mine forældre i at bruge min fars webshop, og fik lavet nogle bannere til min far, som han skal have hængt op ud til vejen for at reklamere lidt for hans firma og gøre opmærksom på at det altså ligger i deres hus :) Og fik også lige lavet hans visitkort lidt om, så det blev lige lidt pænere, og nu passer til hans website også :) Men ellers har vi bare haft en rigtig hyggelig dag, og de kørte hjem for en halv times tid siden. Så jeg har haft en super god dag, og glæder mig til at prøve at sy lidt i morgen :) Skal også have fundet en masse flot mønstret farverigt stof, så jeg kan sy en masse :) Vil gerne lave en flagranke og et fint overtræk til min symaskine, i stedet for det plastik et der er med :)

Jeg håber i alle også har haft en god dag, og ønsker jer fortsat god weekend :)


At sy gardiner

På lørdag kommer mine forældre på besøg, og min søde far tager en symaskine med til mig, som jeg må få – yaih! :D Så nu vil jeg have skiftet gardinerne ud på soveværelset, vi har nogle kedelige sorte gardiner, som er meget tynde, og rimelig ødelagte takket være katte klør og katte hår. Så nu vil jeg have nogle nye op, og hvorfor ikke sy dem selv? Siger jeg, som absolut ikke kan sy! Eller, jeg kan godt, men jeg har ikke tålmodighed til at klippe stoffet ud, og jeg syr bestemt ikke lige! Jeg kan ihvertfald ikke hamle op med min far, som syr så sindsygt hurtigt at det er utroligt der ikke er røget en finger eller 10 med under nålen (han har eget firma hvor han laver bådkalecher mm, så det er en alvorlig syg symaskine han har). Men anyway, jeg begiver mig alligevel ud i at sy gardiner selv, har ingen idé om hvordan man skal gøre! Man skal vel sy noget rynkebånd på i toppen – er det også dér de der plast-kroge-ting skal sættes i, eller skal der syes noget mere på til dem? Nå, jeg finder vel ud af det ;) Men jeg har kigget på jysk’ hjemmeside, og har forelsket mig i de 3 stoffer i ser herover – men kan ikke helt finde ud af hvilket jeg skal bruge.. Men 200 kr. for 5 meter som er 140cm bredt er da ikke dyrt, så nu skal jeg bare have nogle penge (mandag, kom hid!) så jeg kan få købt stoffet og få syet.. Men skal nok liiige øve mig lidt først, hehe :)


The Versatile Blogger Award

Jeg har modtaget denne award af N.xenia – så tusind tak :)
Jeg skal nu fortælle 7 ting om mig selv, og derefter tagge hele 15!! personer :O

1. Jeg har 3 deeeeejlige drenge – alle 3 langhårede katte ;) Og jeg elsker dem som var de mine babyer!
2. Jeg er i gang med web-integrator grundforløb på Aarhus Tech, men ønsker stadig helst at tage mediegrafiker uddannelsen, og søger derfor kvoteplads til sommer – kryds fingre for mig ;)
3. Jeg er MEGA Apple-freak! Mac computere er det ENESTE der dur, det samme gælder iPhone, HVORDAN folk kan bruge andet end Mac eller iPhone forstår jeg virkelig ikke, og jeg forbander min skole for at bruge Windows PC’er, og tager i protest min MacBook med mig i skole i stedet!
4. Jeg har 2 tattoo’s, men den ene (min første) er skæv og skal tegnes over når jeg finder ud af hvad der skal være der i stedet. Derudover er 2 andre tattoos også planlagt, når jeg får råd ;)
5. Jeg elsker at være kreativ, og der er ikke noget bedre end ting man selv har lavet ;)
6. Jeg går meget op i at fotografere, og har også hjemmesiden LONNIEJACOBSEN.DK som er mit portfolie, hvor jeg fremviser mine fotos, og også søger folk der vil stå model TFCD :)
7. Jeg er meget meget meget stor serie-narkoman! Jeg ejer pt. 15 tv-serier på DVD, som er noget af mit kæreste eje!

Og så var det meningen at jeg skulle tagge 15 andre bloggere til denne award, men det orker jeg simpelthen ikke lige nu, desværre.. Men tror også at de personer jeg ville tagge allerede er tagget.


Min dejlige præmie

Jeg er så heldig at jeg vandt den giveaway LOUISE havde oppe i December måned. Og i dag kom den sidste del af min præmie :) Jeg har vundet disse 2 fiiiine foto rekvisitter til babyer :D En giraf-hue og et kanin outfit – en hat med ører og en blomst der kan klikkes på, samt et par “trusser” med kanin hale på :D Det er så lækkert! Glæder mig til at finde en baby jeg kan tage billeder af med rekvisitterne på :)


Nyt theme – endelig!

Så kom der nyt design op – endelig! Jeg har arbejdet på topbanneret i næsten en uge, men kom aldrig videre, end at få lavet flagene og skrevet teksten. Men havde det sat op på en anden måde før, så det så meget tomt og forkert ud, og kunne bare ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre, for at det blev “færdigt”.. Har siddet og kigget på det uden at ændre noget i flere dage, men i dag skete der noget! Jeg fik rykket flagene ned under teksten i stedet, og fik lavet den lille detalje med det ene flag, og ændret størrelse og farve på teksten osv, og pludselig så det endelig færdigt ud :) Og så har jeg så også lige lavet baggrunden der er brugt, i dag, så jeg er godt tilfreds :)


SÅ fik jeg malet alle rammerne!

Så fik jeg endelig malet alle rammerne! I 5 pastel farver, grøn, blå, gul, lyserød og lilla. Plus der stadig er 2 rammer tilbage i deres originale hvide farve. Så nu mangler jeg bare at få fremkaldt de billeder der skal i, og så skal jeg have hængt billed hylderne til stuen op, så rammerne kan komme op.. Der er godt nok flere rammer end der kan være på hylderne her tror jeg, men så har jeg dem til hvis jeg vil have billeder op et andet sted på et tidspunkt.. Nogle af rammerne skal jo så også bruges på de 2 små billedhylder som skal op i soveværelset når jeg har fået kommoden, men der bliver stadig nogle rammer i overskud.. Har også et spejl jeg for et par år siden købte for 15 kr på et kræmmermarked, og det er utrolig fedt, men i guld, og det er jeg ikke helt vild med, så tror jeg vil have det malet. Og så hænge det op over kommoden når den kommer, i stedet for det spejl jeg bruger pt, som bare er firkantet og hvidt.


Momiji dolls

De her Momiji Dolls er simpelthen bare så søde! Jeg må bare eje dem alle sammen! Så jeg vil i gang med at samle, for der er bare så mange, og de er allesammen virkelig fede! I bunden af dukkerne er der et kort man kan skrive små beskeder på, så man fx. kan give en dukke til sin veninde eller søster, og skrive en lille kærlig besked på kortet inde i dukken. Og hver dukke har deres egen personlighed :) Synes det er et rigtig fedt koncept, bygget på kærlighed og venskab, det er da lige til at blive glad over :D Og jeg synes bare virkelig de er fede, så jeg vil prøve at se om det er muligt for mig at få råd til ihvertfald én dukke om måneden :D Bare en lille gave til mig selv hver måned, for SÅ dyre er de jo heller ikke, de koster mellem 90-125 alt efter hvilken dukke det er, så det er jo ikke galt.. Tror jeg vil bestille hende her Funny Girl til den første, hvis jeg har råd der :) Dukkerne kan bl.a. købes hos MONOMONO.


Intet nyt & en masse nyt

Ja, jeg har ikke haft så meget at fortælle den sidste uges tid, så jeg syntes det var bedre at lade være ;) Synes ikke selv det er fedt at læse eller skrive blogindlæg om en hverdag uden det store indhold. Men jeg har ikke lavet det store på det sidste, startede i skole i sidste uge, var syg om tirsdagen og merit/fri om onsdagen. Og vi har ikke lavet det store i skolen endnu, men første uge var jo også info uge. Jeg har merit i IT og førstehjælp+brand, så de første par uger bliver rimelig nemme for mig. Igår havde jeg kun timer fra 8-11.30, i dag havde jeg helt fri, og onsdag+torsdag igen 8-11.30 og fredag 12-14. Så det bliver en rigtig lækker uge.. Og jeg havde planlagt at jeg i dag skulle bruge min fridag på nogle af de kreative projekter der ligger og venter. Skal blandt andet have malet alle mine rammer osv, men ligger med menstruations mavekramper og menstruations migræne, så jeg kan ikke rigtig give mig til så meget, ret surt.. Men så igen, det haster ikke.. For jeg har ikke fået hylderne op og hænge endnu, da jeg stadig venter på at få råd til kommode og reol til soveværelset, og indtil jeg får det roder lejligheden ret meget, for har ikke nogle steder at gøre af alle mine kreative ting lige nu.. Og glæder mig til at få lidt penge, har så mange til jeg vil have lavet. I første omgang bliver det bare kommoden til soveværelset så skabet kan komme ud, og en hvid reol i stedet for den store kæmpe sorte reol vi har. Og så har jeg et par billedhylder til soveværelset også. Men vil også have fat i sengeborde, nye gardiner, og kunne godt tænke mig at prøve at lave en lampeskærm til en bordlampe som jeg har set ved JOAN, så skal have fundet den rigtige lampe dertil, eller 2. Og så vil jeg have fat i en tallerkenhylde som jeg vil male gul tror jeg. Den ville så skulle hænge i soveværelset også, og bruges til mine bøger. Havde vi nu haft en køkken der ikke var integreret i stuen, så vi havde haft nogle vægge i køkkenet, ville jeg have haft tallerkenrækken dér i stedet, men det må vente til vi engang flytter herfra. Men udover de projekter, som nok er de billigste, så kunne jeg også godt tænke mig nyt spisebord og tv-bord. Men det er nogle møbler der bliver for dyre at udskifte med vores indkomst, så det må vente til vi enten får sparet op eller lignende. Eller måske jeg er heldig at få penge tilbage i skat igen, men tvivler sgu lidt.. Nårh ja, jeg skal også have fat i en lysekrone til soveværelset, men kan bare ikke finde en brugt en som ser ud som jeg ønsker, så ender med at må få sparet op til en ny i stedet for, så der går også lige noget til før der er råd til den.. Men ja, jeg har en hel masse idéer, men ingen penge, så det er nogle ting der vil ske med tiden. Regner med at jeg fx. selv vil sy gardinerne (eller rettere, prøve at overtale min far til at sy dem, eller i det mindste hjælpe – er ikke særlig god på symaskine, og ejer desværre heller ikke nogen).. Men nu vil jeg bruge resten af dagen på at slappe af, og håbe at jeg har det bedre i morgen, så jeg kan holde skolen ud :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...