25. marts 2011 - 17:39 | Kategori: Syning, Til Salg | 16 Kommentarer




Så har jeg fået lavet lidt flere smartphone sleeves :) Det er nu også muligt at få: Kathy, Hello Kitty, Perry The Platypus, Regnsky, Babushka samt en Limited Edition Hello Kitty, som er på en Lyserød/Lys Pink baggrund – der er kun ét stk af denne, da jeg ikke har nok stof til at lave flere baggrunde i den farve, så det er først til mølle ;) Disse sælges også for 100 kr. +porto – læs mere på min salgsside :)
22. marts 2011 - 17:24 | Kategori: Awesomeness, Hverdagen | 6 Kommentarer




Jeg har deltaget i en pakkeleg hos Kristina og har i dag modtaget disse lækre gaver :D Post-sedlen har så åbenbart lagt i min postkasse siden fredag, men jeg havde bare gået ud fra at Henrik da sikkert nok havde tømt den i weekenden, men åbenbart ikke. Men jeg var ihvertfald nede og hente pakken på posthuset efter skole, og sikke nogle dejlige ting jeg har fået :D Et fint billede, der nu pynter på gallerihylden på soveværelset, en fiiiiiiiin bøtte fyldt med blandede perler for alle pengene, 2 magneter som nu pynter på køleskabet, samt en halskæde med en ugle, og et sæt øreringe som nu kan pynte på mig ;) TUSIND tak Kristina! :D Så nu skal jeg have lavet en lille pakke til Kristina og have sendt retur :)
Og nu vil jeg så føre legen videre :) De første 2 der skriver på dette indlæg at de gerne vil deltage, får tilsendt en lille pakke af mig, og skal så derefter sende en pakke retur til mig, samt føre legen videre på deres egen blog. Der er ingen regler for hvor meget gaven skal koste, eller hvor meget den skal indeholde. Det må også gerne være hjemmelavede ting, det skal bare være hyggeligt og sjovt :)
20. marts 2011 - 18:24 | Kategori: Kreativ | 4 Kommentarer

Jeg har været i gang med at brodere et lille billede til min gallerihylde. Det er første gang jeg har broderet siden jeg var lille, og det er jo ret så hyggeligt :) Synes selv billedet er rigtig sødt, og det passer fint ind herhjemme :)
18. marts 2011 - 21:01 | Kategori: Giveaway | 51 Kommentarer

I dag fik jeg min follower nr. 100, og det må da fejres med en giveaway! :) Jeg har derfor samlet nogle lækre præmier til den heldige vinder. Der bliver fundet én vinder, som får disse 3 lækre ting. Lene Hansson’s “30 dage” slankedagbog, et indrammet kokeshi doll billede, samt et valgfrit smartphone sleeve, håndsyet af undertegnede (vinderen kan frit vælge udfra de sleeves der findes på min salgsside).
Du kan optjene op til 3 lodder, på den sædvanlige måde:
x Læg en kommentar på dette indlæg = 1 lod
x Følg mig via Google Follow eller Bloglovin’ = 1 lod
x Link med billede til dette indlæg på din blog = 1 lod
Vinderen udtrækkes søndag d. 24. april.
OBS! Hvis du ikke har en blog, skal du huske at skrive din e-mail i kommentaren også.
18. marts 2011 - 20:15 | Kategori: Indkøb, Mit Hjem, Syning | 3 Kommentarer





Jeg har fået købt mig en masse lækre lækre ting i dag :) Var lige et smut i IKEA efter skole, efter nogle rammer. I skolen printede jeg nemlig mine “plakater” jeg har lavet i Illustrator, og så måtte jeg lige have fat i nye rammer. I husker måske at jeg for et par måneder siden malede nogle rammer fra IKEA, men malingen sidder ikke fast, og kan bare hives af, så måtte have fat i nogle nye. På det første billede ser i gallerihylderne der hænger i stuen over tv’et – nogle af rammerne er tomme endnu, men skal lige have fremkaldt et par billeder. Nr. 2 billede er af gallerihylderne på soveværelset. Var også i Rema 1000 hvor jeg købte 6 krus med ugler, en dåse, noget uglegavepapir, nogle fine servietter og Sophie Kinsella’s “hvem er jeg” som lyder som en god bog. I Netto købte jeg en bog med 1001 dessert opskrifter, og Henrik glæder sig til at jeg laver en masse desserter til ham :P
I sidste weekend syede jeg endnu et smartphone Sleeve, da jeg havde custom-syet et kanin sleeve til Louise, og da jeg så modtog al det nye kunstlæder jeg havde fået bestilt igennem min far, i en masse fede farver, deriblandt lilla, måtte jeg lige sy en kanin mere til mig selv ;) Dette sleeve kan også bestilles, læs mere om det på salgssiden :)
16. marts 2011 - 21:16 | Kategori: Grafik & Kodning, Hverdagen | 9 Kommentarer

Mit gamle theme har irriteret mig ret så meget stort set siden jeg lavede det, og har i en måneds tid nu prøvet at få lavet nyt theme, men var total idé-løs! Men i dag lykkedes det mig! Og jeg synes selv at dette er blevet super godt :) Der er kommet lidt forår på siden, med de grønne farver, og jeg synes det er super lækkert at se på. Jeg håber i også vil nyde det :)
Og jeg har jo været ret så fraværende her på bloggen i en del tid nu, men jeg har bare været helt energiforladt den sidste måneds tid. Jeg jeg har været syg og sløj, hovedpiner, kvalme, feber og ondt i halsen – så det har været udfordring nok at få slæbt mig selv i skole, så efter skole har jeg bare slappet af og lavet ingenting. Men nu er jeg frisk igen, og klar til at tage hånd om min blog igen :)
4. marts 2011 - 13:59 | Kategori: Genbrug, Indkøb | 9 Kommentarer

I går var jeg lige et smut i Rema1000 hvor jeg fandt den fine pakke med brodergarn til 35 kr, en pakke med 3 ruller bånd til 25 kr og en pakke med nåle til symaskinen til 10 kr. Nålene er nok ikke de bedste, men til den pris gør det heller ikke noget hvis de ikke holder så længe. Efter skole i dag smuttede jeg lige i de 2 genbrugs butikker i Viby. I den første fandt jeg de 2 Bjørn Wiinblad platter til 10 kr stk. Det synes jeg var rimelig billigt, i forhold til de andre steder jeg har set dem. Og de havde nok 50 af dem, eller flere. De to jeg købte er for Maj/harmoni og December/mirakel – Henrik er født i Maj og jeg i December, så det passede fint :) Ville egentlig også gerne have haft Oktober platten da det er den måned vi fandt sammen, men kunne ikke lige finde den (kiggede nu heller ikke så godt efter :P ) Jeg synes bare Bjørn Wiinblad platter, vaser, fade mm. er så utrolig fede! Og ærger mig lidt over at jeg ikke også købte det lille fad/askebæger de havde til 50 kr. dernede.. Nå, men derefter gik jeg i den anden genbrug, og fandt de 5 bøger til mellem 8-10 kr stykket! Og har længe ville læse Shopaholic bøgerne, har bare aldrig fået dem købt (nogen der ved om der er flere i serien end de 4?) og så fandt jeg også et stykke broder-stof-ting til 5 kr. :) Så det har været en vellykket genbrugsstur i dag :P Men nu vil jeg sætte mig til at se Buffy og håbe på at mit hoved enten snart stopper med at gøre ondt, eller at der er nogen der skyder mig!
Edit: Købte også en bog med 4 historier af The Brontë Sisters for 10 kr. Den indeholder Jane Eyre, Wuthering Heights, Agnes Grey og Villette. Alle på engelsk. Har længe ville læse de 2 førstnævnte, men har aldrig fået dem købt. De 2 sidste har jeg ikke hørt om. Kan se bogen er givet i julegave i 1984, og den lugter også lidt af et gammelt hjem, men det synes jeg bare er hyggeligt – den har en historie :)
3. marts 2011 - 16:12 | Kategori: Hverdagen | 6 Kommentarer

Jeg har været ret så inaktiv her på bloggen. Men jeg har den sidste måned døjet ekstra meget med med hovedpine, mere end jeg plejer. Og med de daglige hovedpiner er det svært nok at holde ud at være i skole hver dag, så jeg har ikke haft noget som helst overskud efter skole. I går gik jeg igang med at se Buffy the vampire slayer igen, og det kommer min weekend også bare til at stå på. Har brug for bare at få koblet helt fra og pleje min hovedpine. Regner godt nok med lige at sy et smartphone sleeve eller 2 her i weekenden, men det kan jeg også bare sidde og hygge med samtidig med at jeg ser tv. Men jeg ville egentlig bare lige give en lille update, og fortælle at jeg mere eller mindre stadig er i live ;)