Når regnen regner oppe på taget


- har regnen slet ikke oppedaget – Det kan regne nul ned – Vi har stoppet hullet – Det ku’ regnen jo ikke regne ud.
Som alle andre steder i landet, har vi i Viby også et typisk dansk sommervejr, regn!


- har regnen slet ikke oppedaget – Det kan regne nul ned – Vi har stoppet hullet – Det ku’ regnen jo ikke regne ud.
Som alle andre steder i landet, har vi i Viby også et typisk dansk sommervejr, regn!




I et af mine forrige indlæg viste jeg de 5 BO BENDIXEN postkort jeg havde købt i Bo Bendixen butikken i Aarhus. Jeg har nu fået sat de 3 af dem i ramme, og fået dem op på galleri-hylden. Det var godt nok også ved at være på tide at jeg fik noget i de tomme rammer – nu mangler kun en enkelt ramme at få indhold :)
Jeg er bare helt vild med hans værker, jeg elsker enkeltheden i dem samt de mange mange farver :)

Da Maja var på ferie fandt vi disse fine ugle ringe på ebay – ca 15 kr for 3 ringe, og gratis porto! Så vi bestilte straks, så der var en ring til os hver og en til min mor :) Og i dag kom de så med posten – og de er da så fine :)

I går/ i nat, var vi inde og se den aller sidste del af Harry Potter. Vi tog først ned til en fra Henriks arbejde, for at se del 1, da de ikke selv havde den på DVD, og gerne ville se den inden de skulle se del 2, ligesom vi gerne ville. Og de havde billetter til del 2 samme tid som os.
Da vi havde set del 1 kørte vi så ind til Cinemaxx, og vi var der ca kl 23, i god tid. Omkring 23.30 blev biografen så helt fyldt, da alle dem der var til mini-maraton havde pause. Omkring kl. 23.55 gik vi ind i salen (efter en lang kø til toilettet først).. Filmen var lidt forsinket, men de sprang så også alle reklamerne over, og spillede kun et par trailers, da den gik i gang omkring kl. 00.10.. Og så startede det sidste eventyr!
Jeg vil ikke afsløre noget til jer, som ikke kender slutningen og som ikke har set filmen. Men det var en mega god film, én af de bedste (eller, de er alle lige gode) og jeg græd selvfølgelig, op til flere gange – hvilket er typisk mig. Jeg græder når det er sørgeligt, glædeligt, og når der ikke er grund til at græde, men jeg bare tror noget vil ske, som ikke sker, hehe..
Men ååh, jeg vil gerne ind og se den igen og igen og igen! Kan slet ikke vente til den kommer på DVD. Nu skal jeg altså også have læst bøgerne færdig – er stadig kun igang med 4. bog, men jeg er så spændt på at læse bøgerne nu, og få alt det med som ikke er med i filmene.


Min søster var jo på ferie hos os for et par uger siden, og så skulle der selvfølgelig tages lidt billeder. Så mandag d. 27. juni, efter jeg havde været til eksamen kørte vi til stranden og tog lidt billeder. Det blev ikke helt de bedste billeder denne gang, og som i nok kan se på Majas ansigtsudtryk, var der en meget høj og stærk sol – hvilket jo egentlig var dejligt, udover at det gjorde det lidt svært at være model, svært at indstille lyset, og så havde det måske været en idé at huske solcremen. Så Maja og jeg kom hjem igen med en træls solskoldning – dejligt ;)






I går kørte Henrik og jeg en tur til Mols Bjerge, og gud hvor er der da smukt deroppe! Vi kørte først en meget lang vej igennem alt “vildnisset” på en grusvej – og da vi var ved at være sikre på at nu var vi faret vild, og aldrig ville finde tilbage igen, kom vi til Trehøje. Så det var ret tilfældigt at vores valg havde ført os dertil, hvor vi faktisk ville hen ;) Men vi gik så en tur op på den første høj – og der var bare så smukt udover. Man kunne jo se både mod Aarhus og med Ebeltoft. Og der var bare så utrolig roligt og stille deroppe – sådan et sted man gerne gad sidde og læse en god bog eller holde picnic. Trehøje er 127 m.o.h. og det højeste punkt i Mols Bjerge er Agri Baunehøj som er 137 m.o.h. Men der var bare super lækkert vejr igår, som i nok kan se på det første billede, det er nemlig taget med mobilen. De resterende billeder er taget med spejlreflekset, men når man har den på manual indstilling for at få så bedste billeder som muligt, er det ret så svært at få den rigtige farve/lys på både himmel og landskab ;)

I går brugte jeg dagen på at lave nyt theme til Henriks nye domæne HENRIKMOLLER.DK. Og i dag har jeg så lavet nyt theme til bloggen her. Det er denne gang blevet et meget roligt theme, i lyse farver. De to bamser i top billedet er nogle jeg købte i Tiger en gang tilbage i ’05 eller ’06. Henrik fik pige-bamsen, og jeg fik drenge-bamsen. Og efter vi er flyttet sammen, er de blevet genforenet igen, og bor nu på min amagerhylde :) Så det er nogle bamser der har en betydning for mig, så jeg syntes lige at de skulle med i designet denne gang :) Man kan godt se på dem at de er ved a være lidt gamle, og at de har boet i røg tidligere, men synes det er en del af charmen.
Måden jeg har lavet overskriften, dato og kategori på, er inspireret af et theme der hedder THE BLISSFULL BLOG

I dag kom min mor og lillesøster på besøg og vi tog så ind til Aarhus. Vi var i Tiger hvor jeg købte de 3 glasskåle, og den fine shoppingbag. Bagefter gik vi i PLINT, hvor jeg købte de 6 Rice kagegafler :) Herefter gik vi i Søstrene Grene hvor jeg købte et melamin salat-bestik (intet billede). På dette tidspunkt var vi ved at være godt sultne, da ingen af os havde spist endnu. Vi tog derfor på China Wok House hvor vi fik en frokost buffet. Jeg kunne desværre bare ikke spise så meget, da jeg havde fået ret voldsomme mens-mavesmerter. Da vi havde spist gik vi så ned i Panduro Hobby, hvor jeg fik købt lidt ting, til et projekt jeg er i gang med. Vi gik også ind i Bo Bendix butikken, hvor jeg købte 5 af hans fine postkort, som jeg skal have i ramme. (Det ene af dem kommer med i en give-away snarest). I Vero Moda fik jeg købt en cardigan til 50kr, i H&M købte jeg den fine kjole og taske til 50kr stk. Men vi har rigtig hygget os, selvom der var varmt, og jeg på et tidspunkt havde ret så ondt i maven. Men vi blev godt nok også lidt trætte i fødderne til sidst ;) Men jeg er ihvertfald glad for mine køb – og det var super dejligt at se min mor igen :)