DIY: Diamant af beton

DIY Beton Diamant

Beton støberi og ting af beton, er det nye sort. Eller nyt og nyt, det ved jeg ikke, men det er ihvertfald blevet ret moderne. Jeg selv, elsker det rå look ved beton, og synes det er lækkert at kombinere med resten af indretningen.

Jeg er selv lige begyndt at støbe – eller jeg støbte noget i vinters, som var en kæmpe fiasko, og er blevet kasseret. Men min første vellykkede støbning lavede jeg sidste weekend, og heriblandt støbte jeg nogle af disse fine diamanter. Jeg synes de er utrolig vellykkede, og de var super nemme at lave.

Jeg støbte 5, og har lige taget de to af dem ind igår, efter at have slebet dem lidt med sandpapir, for at få dem helt fine. Jeg bruger den ene som bogstøtte, og den anden ligger som pynt oven på alle mine blade. Men som i kan se på billederne, har jeg eksperimenteret lidt med at bruge dem sammen med andre elementer i indretningen – og det så altså også super lækkert ud, så mon ikke jeg rykker lidt rundt på dem, indtil jeg er helt tilfreds?

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at støbe nogle diamanter, har jeg lavet en detaljeret guide, og de fejl jeg selv har lavet i min første støbning, kan jeg advare jer om.

beton diamant bogstøtte

beton diamant

beton diamant DIY

Nybegynder? Så er her et par tip omkring beton støbning:
Jeg bruger Basis Aalborg Cement og har købt det i Jem & Fix til omkring 35-40kr. for 25kg. Derudover har jeg købt en pose med strandsand i Jem & Fix, det koster omkring 25kr for 25kg.

Du skal blande ca 1 del cement og 3 dele sand, og så i med vand, indtil det har en tyk flydende konsistens.

For at blande det nemmest rundt, har jeg købt et maling piskeris i Jem & Fix, til omkring 25-30kr, som du sætter på din bore/skruemaskine, og så kan du nemt blande dit beton på ingen tid.

Det er vigtigt at være omhyggelig med at slå luftboblerne ud af betonen – det gør du ved at “banke” din form godt ned i bordet. Jeg er så heldig at min kæreste har lavet et vibrator bord til mig, så jeg får hurtigt og nemt bugt med luftboblerne.

Hvis du begiver dig ud i at støbe med andre forme, som skal kunne genbruges (kun fantasien sætter grænser) – så husk at smøre formen godt med fx madlavnings olie, så du kan få dit beton ud af formen igen, uden at ødelægge den.

Beton diamant støbeform

Step 1: Print skabelonen ud på normal printer papir. Skær skabelonen ud, og skær ‘toppen’ af, da det er her du skal fylde dit beton i.

Step 2: Tegn skabelonen over på et stykke pap. Jeg har brugt æsker fra Cheerios, Müsli o.l. – det er ikke for tykt, og heller ikke for tyndt.

Step 3: Sæt pakketape på pappet, så det dækker hele skabelonen. Pakketapen er til for at fugten fra betonen ikke trækker ind i pappet, og ødelægger formen, inden diamanten er hærdet.
TIP: Pas på med at lade tapen overlappe hinanden, da det kan ses på den færdig støbte diamant.

Step 4: Skær skabelonen ud, og rids med skalpel, på de linjer der skal bøjes (de stiplede linjer på skabelonen), så bliver det nemmere at folde formen.

Step 5: Fold formen.

Step 6: Tape formen sammen, så der ikke er nogle huller/sprækker.

2

Step 1: Fyld en plastik kop, spand eller lignende med sand, og sæt din form ned i det, så den står helt lige.

Step 2: Fyld beton i din form. Vær omhyggelig med at banke luftbobler ud.
TIP: Sørg for at betonen løber en lille smule ud over toppen af formen, så du er sikker på at formen er fyldt helt op. Ellers får du ikke en lige flade.

Step 3: Din diamant er hærdet nok efter 1-2 dage, til at du kan tage den ud af formen.

Step 4: Pil formen af din diamant, og lad den hærde yderligere et par dage. Hvis der er nogle små uregelmæssigheder, kan du bruge sandpapir til at give en pænere finish.

TIP: Hvis du ikke er så vild med det rå beton-look, kan du male/spraymale din diamant.

diy beton diamant

diy beton diamant

diy beton diamant


2 Kommentarer til “DIY: Diamant af beton”
  1. Jeannette Høvring-Hansen siger:

    Jeg kan desværre ikke finde linket til din diamant skabelon nogen steder i din beskrivelse… Vil elske at lave den diamant der.. :-)

Skriv en kommentar

...