DIY: Te-breve til mors & fars dag

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

Sidste år lavede jeg tre af disse æsker med hjemmelavede te-breve, til tre mødre. Til min mor, til min svigermor og til min søster. Jeg lavede labels på computeren, med små søde statements på, så en mor kan få varmet både sit hjerte og sin krop, når hun drikker en kop te med kærlighed i.

Både min mor og min svigermor fældede en lille tåre, da deres børn afleverede denne æske samt en blomst, på mors dag sidste år.

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

I anledning af at det snart er mors dag (og fars dag), har jeg lavet en detaljeret DIY, så du selv kan lave en gave til den ene eller begge af dine forældre, som varmer både hjerte og krop.

Mogens var så sød at være mine hænder, så jeg kunne fotografere hvert trin. Udover billedguide samt forklaring af hvordan du folder te-brevene, kan du også printe mine te-labels. Jeg har lavet et sæt til mor og et sæt til far. På mine te-labels, er der computer-skrevet, hvilken te der er i brevet. Men da det jo ikke er sikkert at du lige vil bruge de 4 slags te, har jeg lagt et sæt ind, med tom bagside, så du selv kan skrive på, hvilken te der er i dine breve. Skulle du alligevel have lyst til at bruge de 4 slags te jeg har brugt, har jeg også lagt et sæt af de labels ind.

Derudover har jeg lagt en pdf ind, med den runde mærkat jeg har brugt på forsiden af min æske, mærkaten kommer i 3 farver, og findes med både “mother” og “father”.

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

Du skal bruge følgende:
Te i løs vægt – 1 tsk pr. brev
Teske
Lange engangs tefiltre
Saks
Lim
Klipsemaskine
Snor
Æske, dåse eller lignende – min er købt i Bog & Ide til omkring 10kr.
Te-labels – hent herunder
Mor, tom, skriv selv hvilken type te.
Mor, udfyldt, til dig der vil bruge lakrids, mango, bailey og  grøn fersken te.
– Far, tom, skriv selv hvilken type te.
– Far, udfyldt, til dig der vil bruge lakrids, mango, bailey og  grøn fersken te.
Runde mærkater til æske – hent herunder
Mother
Father
Evt. anden pynt til din æske

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

Step 1 og 2: Fold dit tefilter som vist på billedet.

Step 3: Klip tefilteret som vist på billedet, lige under den limede bund, så der er åbning i begge ender.

Step 4 og 5: Fold nu dit filter ud igen.

Step 6: Fold siderne ind, som vist på billedet. I den smalle ende folder du lige forbi kantens limning, og i den brede ende folder du så den får samme bredde i begge ender.

Step 7: Fold nu filteret på midten igen, i det “gamle” fold.

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

Step 8: Lav to små tragte af papir, og læg 1/2 tsk te på hver tragt.

Step 9: Hæld teen fra den ene tragt i den ene side af filteret, og teen fra den anden tragt i den anden side af filteret.

Step 10: Hold med to fingre, som vist på billedet, og ryst hurtigt frem og tilbage, så du får presset teen så langt ned i filteret som muligt.

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

Step 11 og 12: Sæt en finger lige over teen, og lav et fold der starter lige over din finger, som vist på billedet.

Step 13: Fold foldet ud igen, og klip dér hvor det øverste af foldet møder midten af brevet, som vist på billedet.

Step 14: Fold igen, og fold den anden side ind også, som vist på billedet.

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

Step 15 og 16: Tag snoren, og læg den ind under det ene fold.

Step 17 og 18: Fold spidsen af brevet ned, som vist på billedet, og læg snoren op over toppen.

Step 19 og 20: Klips snoren fast, i bunden af spidsen, som vist på billedet.

Step 21: Sno snoren en gang rundt om brevet, og klip.

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

Step 22: Få klippet alle dine te-labels ud, og fold dem på midten, så de er klar.

Step 23: Lim på den ene halvdel af din label.

Step 24: Læg din label ved siden af tebrevet, så midten af din label passer med toppen af brevet. Klip toppen af snoren, så snoren er 2/3 dele inde i din label.

Step 25 og 26: Læg din snor 2/3 dele ind på den halvdel af din label du har limet, og fold den anden halvdel ned over. Pres din label sammen, men ikke alt for meget lige omkring snoren.

Når du folder snoren hele vejen rundt om brevet, skulle det nu passe med at toppen af labelen passer med toppen af brevet.

Når du har lavet alle dine breve, arrangerer du dem pænt i din pyntede æske, og voila!

Du kan evt. give æsken sammen med en speciel kop, som din forælder kan bruge når teen nydes.

DIY te-breve og te-labels til mors og fars dag

OBS!
Er der noget du er i tvivl om, eller noget der er formuleret dårligt, er du velkommen til at kontakte mig via mail (findes i sidebaren) eller i kommentarsektionen til indlægget her.