Jeg har fået gaver :D

Min lillesøster Maja er lige kommet, og skal være her indtil en gang i næste uge :D Jeg har glædet mig super meget til hun skulle komme, og vi skal bare hygge max :) Og sørme om hun så ikke havde taget gaver med til mig :D 4 stk Erik Kold bøtter, og de er bare rigtig fine – og hun har kun givet 45 kr i alt for de 4 bøtter, henholdsvis på kræmmermarked og i genbrugs i vestjylland.. Er bare så glad for de fine bøtter, især de lyserøde er jeg helt vild med :D


Altan vol. 2

Så er der lige lidt nye billeder fra altanen. Jeg har stadig ikke fået støvsuget derude, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at få et nyt tæppe på, i stedet for det vi har nu, som kører på 3. sommer nu. Det ser så kedeligt ud, og er blevet helt tyndt af al den sne de sidste to vintre. Men jeg har fået lidt flere blomster på altanen, samt 2 små lanterner og et vokslys i glas fra Tiger. Plus et fint sommerligt askebæger jeg fik af min Farmor på Bork Havn i påsken, da vi var dernede at kigge. I dag var jeg også lige i Føtex, og fandt de fantastiske hynder til 60 kr for 2 stk, hvor ét stk kostede 50 – og syntes de var så fine, så de pynter fint på altanen. Nu bliver det også mere behageligt at sidde ude og læse :)


Lampeskærme

Inspireret af den skønne Joan’s lampeskærme, lavede jeg i går 2 selv :) Stativerne er købt i PLINT til 40 kr. stk uanset størrelse :) Den store skærm hænger over spisebordet. Skal have fat i en stofledning til den, når jeg lige synes jeg har 170kr at bruge på det. Bordlampen købte jeg i genbrugsen i går til 50 kr, og malede den så i en lys grøn farve. Synes det har pyntet rigtig meget med de lampeskærme, fremfor de lamper vi havde før, som ikke passer ind i stilen herhjemme mere. Så nu mangler jeg bare det nye spisebord, og så er stuen ved at være i den stil jeg ønsker.. Nårh ja, mangler også lige en ordentlig gang oprydning! Der står en masse lort på gulvet rundt om i hele lejligheden som bare skal op på loftet, fordi der ikke er plads til det hernede, så det roder pænt meget – og når der er noget der roder lidt, så er jeg dårlig til at få ryddet alt andet op, så nu roder der en del i stuen :P I går var jeg lige i Viby Centret, og opdagede at der var åbnet en Tiger!! :O Det er ret så farligt, eftersom jeg står af på Viby Torv hver dag efter skole, så jeg kan ved uheld komme til at bruge en masse penge i Tiger nu – inklusiv igår! Fandt den fiiine metal-syæske i ser på det sidste billede, i Tiger i går. Der var også noget sygrej i, men det har jeg masser af i forvejen, købte den bare for at få den fine æske/dåse :D Fik også købt lidt andre ting – bl.a. havde de en hullemaskine til et hul til 10 kr, og sådan en var jeg faktisk på udkig efter, så jeg kunne få lavet mine lampeskærme – total god timing med den Tiger :P Anyway, jeg vil smutte igen, har 6 sleeves på bestilling som skal syes, så det kommer de næste par dage til at gå med.

Dette er mit indlæg nr. 100 efter jeg fik wordpress :D


PLINT i Aarhus & Billedspam!

I mit forrige indlæg fortalte jeg jo at jeg havde shoppet lidt i denne uge, og jeg synes da lige at i skulle se billeder af disse 3 ting :) Den hvide Kokeshi og Robotten er købt i Bahne, og jeg synes bare de er så fine :) Robotten var sat ned fra 159,- til 40kr :D Den store røde Kokeshi er fra Kop & Kande, og den er også en sparebøsse, ligesom robotten også er :)

Jeg fortalte også i forrige indlæg at jeg havde købt nogle æsker i Søstrene Grene i mandags, og i dag købte jeg lige lidt flere :D Synes simpelthen bare de er så fede! Elsker bare æsker! På første billede kan i se hele min krea-reol (som nu er 2 reoler) Og de fine æsker fra Søstrene G pynter bare så fint :) Den hvide æske på sidste billede tror jeg skal bruges til te-breve, det er jo lidt oplagt ;)

I dag fandt jeg så også lige min nye ynglings butik! PLINT, som lige er åbnet på Søndergade i Aarhus (i denne uge tror jeg faktisk) er bare den fedeste butik! De har alle mulige lækre ting, bl.a. en masse fra Rice, til billigere penge end fx. Inspiration o.l. Så dér fik jeg da lige brugt nogle penge! Købte 6 melamin krus (stor) for 100kr og 6 melamin teskeer til 7 kr stk!! Og så købte jeg også 5 ruller Rie Elise Larsen papir, til 10kr pr ruller, og en rulle Rice papir til 6 kr. Det var da også lige til at komme over, og jeg eeeelsker papir! ;) Og sidst men ikke mindst, så skrev jeg jo i mit forrige indlæg at jeg skulle finde en kurv/spand til mit kunstlæder, og hvad fandt jeg så i PLINT? Den overlækre lyserøde kurv fra Rice, i den helt rigtige størrelse! Så den havde jeg altså ikke noget imod at smide 129kr for, for den var bare helt perfekt! Fandt også en voksdug derinde, som jeg skal have fat i når jeg har fået købt nyt spisebord, for det var virkelig en fed dug, og deres voksduge koster kun 40 kr pr meter! Ihh hvor jeg elsker den butik! Det bedste er at den ligger lige midt på strøget, så den er nem at komme til uden at man skal ned i side gader mm.

Efter skole i dag tog jeg ind til byen med nogle fra klassen, og vi gik så ned på Vinstuen og fik et par øl, efter en laaang uge med tør HTML kodning. Og det var super hyggeligt. Og der var så en ældre mand der satte sig hos os og snakkede, og han gik så ud for at hæve penge og da han kom tilbage fik vi en lille historie. Han ville ikke gå i sin bank og hæve, for han kunne vidst ikke lide bankmanden. Så i stedet måtte han jo trække over beløbet i en butik, hvilket så også betød at han jo blev nød til at købe noget i den butik. Og han købte så dette lille æg, og forærede det til mig (evt fordi jeg var eneste pige?) Er det ikke bare fint? ;)


En masse nye køb

Jeg har fået købt mig en masse lækre lækre ting i dag :) Var lige et smut i IKEA efter skole, efter nogle rammer. I skolen printede jeg nemlig mine “plakater” jeg har lavet i Illustrator, og så måtte jeg lige have fat i nye rammer. I husker måske at jeg for et par måneder siden malede nogle rammer fra IKEA, men malingen sidder ikke fast, og kan bare hives af, så måtte have fat i nogle nye. På det første billede ser i gallerihylderne der hænger i stuen over tv’et – nogle af rammerne er tomme endnu, men skal lige have fremkaldt et par billeder. Nr. 2 billede er af gallerihylderne på soveværelset. Var også i Rema 1000 hvor jeg købte 6 krus med ugler, en dåse, noget uglegavepapir, nogle fine servietter og Sophie Kinsella’s “hvem er jeg” som lyder som en god bog. I Netto købte jeg en bog med 1001 dessert opskrifter, og Henrik glæder sig til at jeg laver en masse desserter til ham :P

I sidste weekend syede jeg endnu et smartphone Sleeve, da jeg havde custom-syet et kanin sleeve til Louise, og da jeg så modtog al det nye kunstlæder jeg havde fået bestilt igennem min far, i en masse fede farver, deriblandt lilla, måtte jeg lige sy en kanin mere til mig selv ;) Dette sleeve kan også bestilles, læs mere om det på salgssiden :)


Testel fra Rice

Jeg har længe været forelsket i dette skønne testel fra Rice, og da jeg så så det in real life oppe hos Joan i søndags, bestemte jeg mig for at jeg altså blev nød til at få fat i det. Så i mandags bestilte jeg det hos Nordhjem.dk hvor jeg også lige bestilte 4 skåle i samme serie, en i hver farve, samt et sæt med 12 små dipping bowls, også i samme serie. Desværre var de 3 små blå dipping bowls gået i stykker da jeg modtog dem, men jeg sendte så en mail til Nordhjem, og kun 5 min senere fik jeg en mail tilbage hvor de skrev at de beklagede og at de selvfølgelig sender mig 3 nye skåle :D Rigtig god service! De 2 grønne flasker i baggrunden er også fra Rice, og er til dressing og fx. remoulade. Synes de er rigtig fine, og vil pynte godt på bordet til sommer når der er vejr til at grille igen :) Og som prikken over i’et, kom testellet i en fiiiin blå æske :) Alle tingene har jeg fået af min dejlige kæreste, og man kan vel godt kalde det en valentines gave, da det jo blev bestilt i mandags :P Tusind tak skat! <3 Så nu mangler jeg bare nogle gæster der vil komme til te, så jeg kan indvie det nye stel ;)


Erik Kold

Jeg har da helt glemt at vise jer hvad jeg fik af den skønne skønne Joan i søndags! Jeg fik denne fiine Erik Kold smørboks! – TUSIND tak søde Joan! :D Jeg har så valgt at bruge den til te-breve i stedet for smør ;) Så nu har jeg hele 2 stk. Erik Kold bøtter – den anden, som også sneg sig med på billedet her, bliver brugt til kakao pulver :) Så nu skal jeg bare se om jeg kan finde nogle flere, til en overkommelig pris, for gider altså ikke give mellem 45-75 kr for dem, som er den pris jeg har set dem til rundt omkring, og så er de endda uden blomster! :O


Soveværelset i billeder

Så fik jeg taget lidt billeder af soveværelset :) Vi har fået ny kommode, ny reol til DVD’erne, ny lampe, hængt galleri-hylder op, og mine hjemmesyede gardiner. Jeg har også fået organiseret min krea-reol, så nu er det til at finde tingene, uden det ser alt for rodet ud. Der mangler stadig lidt – mangler at få ryddet op på gulvet, mangler at få fremkaldt billeder som jeg skal have i rammer og op på galleri-hylden. Skal også have malet et billede der skal hænge på væggen ved siden af den høje reol. Og vi skal også have købt sengeborde når der er penge til det. Væggene er stadig lidt tomme, men skal have syet en uro af filt som skal hænge derinde også. Men det begynder at ligne noget :) Har også fået min amagerhylde op i stuen, og galleri-hylderne, men stuen roder stadig meget, så når jeg får organiseret stuen og ryddet op, kommer der også lige lidt billeder af den. Men jeg har stadig en masse projekter, og nu har jeg endnu mere lyst til at lave noget kreativt, nu når min krea-reol er organiseret :D