Jeg samler på #1: Erik Kold

I dag gik jeg lidt amok med min prægemaskine, og det gik ud over mine Erik Kold bøtter. Så nu ved andre end jeg selv også hvad der er i bøtterne ;) Og så fik jeg også endelig taget mig sammen til at få fyldt mine små krydderibøtter. Så de blev fyldt med bage-krydderier, og skal så op og stå på en gallerihylde, over køkkenbordet. Så manden skal bare lige have hængt hylden op, lige over de sorte fliser. Så bliver det også en del nemmere når jeg bager, at jeg ikke skal tage tingene fra skabet mere ;)

Min Erik Kold samling består nu af 24 bøtter, og jeg har faktisk kun købt halvdelen selv. Min søster forærede mig de to lyserøde, den orange og den hvide kaffe bøtte – og det er faktisk også mine yndlings bøtter.

Jeg har valgt at få sat to hylder op i køkkenet, til bøtterne, så de kan stå fremme og ikke skal gemmes væk i et mørkt køkkenskab. Og jeg synes det ser så dejligt ud, med alle de forskellige bøtter stående fremme i køkkenet :)