16. februar 2011 - 19:57 | Kategori: Grafik & Kodning, Printables | 11 Kommentarer

I dag har jeg lavet nogle babushka dukker i Illustrator, da jeg godt kunne tænke mig at få én op i en ramme på galleri-hylden :) Og så tænkte jeg at jeg da ville dele dem med mine læsere, hvis der er nogen derude der syne de kunne være fede på væggen :) Jeg har lavet dem i 13x18cm, så de passer i en ramme. Hvis du printer dem og hænger dem op derhjemme, eller lignende, må du da meget gerne lige lægge en kommentar :)
DOWNLOAD PDF
Babushka 1 (grøn krop)
Babushka 2 (blå krop)
Babushka 3 (lilla krop)
Babushka 4 (gul krop)
OBS: Du må kun bruge disse billeder til print. (Du må gerne reklamere for billederne ved at bruge billedet der er i dette indlæg, og så linke til dette indlæg for download)
15. februar 2011 - 21:14 | Kategori: I Køkkenet | 3 Kommentarer

Jeg har lovet at bage kage til klassen i morgen, så jeg bagte lige lidt banan muffins, mums! Og så bagte jeg da også lige en kurv til os selv :D Opskriften kan i se HER :)
15. februar 2011 - 16:19 | Kategori: Mit Hjem | 6 Kommentarer

Jeg har da helt glemt at vise jer hvad jeg fik af den skønne skønne Joan i søndags! Jeg fik denne fiine Erik Kold smørboks! – TUSIND tak søde Joan! :D Jeg har så valgt at bruge den til te-breve i stedet for smør ;) Så nu har jeg hele 2 stk. Erik Kold bøtter – den anden, som også sneg sig med på billedet her, bliver brugt til kakao pulver :) Så nu skal jeg bare se om jeg kan finde nogle flere, til en overkommelig pris, for gider altså ikke give mellem 45-75 kr for dem, som er den pris jeg har set dem til rundt omkring, og så er de endda uden blomster! :O
15. februar 2011 - 15:01 | Kategori: Genbrug | 7 Kommentarer

Jeg var lige en tur i genbrugsen i dag, og fandt disse fiiiine glas, til 2 kr stykket!! Så jeg fik lige 8 glas for 16 kr! Det kunne jeg altså ikke lade være med – slet ikke når vi ikke har nogle vinglas, udover 4 Erik Bagger rødvinsglas som Henrik fik i julegave af hans gamle arbejde for nogle år siden. Men de er bare så kæmpe store, de kan ikke engang stå i vores skabe, de bliver nød til at ligge ned. Så da jeg så disse glas, og så til den pris, måtte jeg slå til :D Fandt også de 2 blikdåser, til 3 kr. for den lille, og 10 kr. for den store – ikke det billigste fund, men jeg elsker blikdåser :P Og den store har jeg allerede én af, med giraf print på :D Og så var jeg lige en tur i en anden genbrug hvor jeg fandt det store “askebæger” til 10 kr, så det skal ud på altanen.
13. februar 2011 - 22:36 | Kategori: Awesomeness, Kreativ | 4 Kommentarer

I dag var jeg til kreativ dag i Aalborg hos Joan, og det var super hyggeligt. Det var rigtig dejligt at møde alle de søde piger, og vi havde en hyggelig dag. Jeg selv var i gang med at sy ugler og fugle af filt til en uro, og de andre lavede også nogle fine ting :) Det gik lidt stærkt i morges, så jeg kom afsted uden flashen til kameraet, og fik heller ikke skiftet objektiv, så det var lidt svært at tage billeder med macro objektivet, da jeg ikke kunne komme langt nok væk til at få mere end en halv person med på billedet – derfor de lidt close-up billeder. Men jeg blev hentet ved toget kl 11 af Joan, og tog hjem igen ved 19 tiden, efter Joan havde været så dejlig at lave aftensmad til os :) Så jeg fulgtes med Pernille hjem af mod Århus, og vi fik også snakket en del i toget :) Så alt i alt har det været en rigtig god dag, og jeg glæder mig til at se nogle af pigerne igen en gang, og håber på at jeg har råd til en tur mere til Aalborg næste gang der er kreativ dag :)
Tusind tak for en rigtig god dag til Joan, Pernille, Maria, Kristina og Helene :D
12. februar 2011 - 22:34 | Kategori: Blogosfære | 2 Kommentarer

Jeg så lige på Belinda‘s blog at hun havde tagget mig i en lille leg.
Legen går ud på følgende:
1. Tag et screenshot af dit skrivebord
2. Vis det i et blogindlæg og forklar hvad du har liggende
3. Tag 2 andre
Jeg har faktisk ikke så meget på mit skrivebord – jeg har 4 mapper; Rod, hvor der ligger en hel masse blandet lort som jeg havde fået fyldt mit skrivebord op med for et par måneder siden, men gad ikke lige sortere det, så smed det bare i en rode mappe. Fremkald, en mappe hvor der ligger nogle billeder jeg skal have fremkaldt til mine rammer på galleri hylderne. Blog, en mappe hvor jeg lægger de billeder ind, som skal i bloggen, og så rydder jeg op deri en gang i mellem når den bliver lidt for rodet :P Sidste mappe hedder Vejledninger, hvor der ligger 2 stk. DIY’s på noget jeg måske kunne tænke mig at sy :D Og det er så hvad der ligge på selve skrivebordet. I min Dock har jeg så alle mine genveje til de programmer mm. som jeg bruger ofte. Forklaring fra venstre til højre. Første ikon er Finder - hvis du bruger Mac ved du hvad det er, men ellers er der ikke lige en måde hvorpå jeg kan oversætte det til microsoft sprog, men den bruges til at finde rundt i computeren på. Næste ikon er Dashboard – igen en Mac ting, man kan i sit dashboard have små applikationer – jeg har fx. lommeregner, vejret, kalender og valuta omregner på mit dashboard. Mail er det næste program, som vel lidt siger sig selv ;) Så har vi Firefox, den bedste browser (her hypnotiserer jeg lige hele verden og får dem til at boycutte Internet Explorer for evigt! DO IT!!) :P så har vi Photoshop, Dreamweaver, Illustrator, InDesign og Premiere Pro – alle mine “kreative” programmer. Den næste er iTunes, og derefter en App Store, som jeg rent faktisk ikke har været inde i endnu, siden den kom med en opdatering jeg lavede :P Næste ikon er ScreenFlow, et skærm optager program. Derefter kommer TweetDeck. Og så har vi Transmit, mit FTP program. Så kommer en genvej til Microsoft Office pakken, og derefter iPhoto og Photo Booth. Så kommer Skærmbillede, som jeg bruger til at tage screenshots med, derefter TextEdit, MSN og Billedfremviser. På den “anden side” af dock’en har jeg genveje til mine programmer, billeder og dokumenter, samt min papirkurv. Alle disse ting ligger permanent i min dock, og over 80% af programmerne bliver brugt dagligt.
Og så tagger jeg JOAN og JENNI. Jeg mener ikke at have set jer lave denne leg, men hvis i har ser i selvfølgelig bare bort fra min “tagning” :P
12. februar 2011 - 21:51 | Kategori: Syning | 2 Kommentarer


Jeg har syet 2 små stofposer i dag – synes de er så fine til opbevaring af fx. krea ting eller sådan :) Den ene er nu fyldt op med syting til i morgen, hvor jeg skal til Aalborg, til Kreativ dag hos JOAN :) Så jeg skal ikke alt for sent i seng i dag, da jeg skal med toget kl 9.21.. Så jeg vil bare lige se lidt tv inden jeg smutter i seng en gang :)
11. februar 2011 - 17:26 | Kategori: Fotografering | 13 Kommentarer




Canon EOS 450D – Canon EF-S 60mm f.2.8 Macro
I går lavede vi et lille photoshoot med min lillesøster Maja :) Det er mig der har leget make-up artist, ikke det kønneste men det går da :P Men vi fik taget lidt billeder, og jeg synes de er blevet super gode! Men kan ikke helt bestemme mig for hvilke jeg skal have i mit portfolio? Tror jeg sætter det øverste i, samt ét af de 3 nederste, men kan ikke bestemme mig for hvilket af dem – hmm..