Træerne blomstrer

20120423-155001.jpg

Så er æbletræerne begyndt at blomstre. Det er altså hyggeligt at have en have :)


Stilettos – There’s no such thing as too many

Så er der endnu et print til alle jer derude i den store verden ;) Efter jeg havde lavet Wine printet igår, var jeg egentlig ret vild med udtrykket og enkeltheden i plakaten, og vild med idéen om at lave en plakat serie. Så her har i 2. print i serien – til jer der er vild med stiletter ;)

Download Stiletto Plakat A4
Download Stiletto Plakat 30x40cm


Wine is win with an E on the end

Så har jeg lavet endnu et print. Denne gang et til vin entusiaster ;) Det er lavet i A4 og 30×40 cm, og du kan hente og printe det helt gratis :)

Download Wine Plakat A4
Download Wine Plakat 30x40cm


Sig velkommen til en ny blogger

I et tidligere indlæg, viste jeg et billede jeg havde taget af min venindes smukke datter, Sia. Nu er Sia’s mor, Ditte kommet med på blogbølgen, så jeg synes da i skulle kigge forbi hendes blog, Mor og ybab, og byde hende og Sia velkommen :)

Da Ditte er ny mor, vil hendes blog handle om livet og hverdagen som ny mor med en helt masse billeder af prinsessen :)


Et grønt forårs humør

Vores have bugner af vintergækker, erantisser og senest krokuser. Der er også nogle påskeliljer på vej, og man bliver i så godt humør af at se de første blomster komme frem. Så ved man at der er varmere og lysere dage på vej :)

Jeg har også fået sået nogle frø i spirekasser, så det bliver spændende at se når de begynder at spire. Jeg har aldrig prøvet det før, rent faktisk har jeg aldrig sået noget før, udover lidt karse og en enkelt solsikke tilbage i folkeskolen. Så jeg er ret spændt på det :D Nu hvor vi har fået have, skal jeg have sået en hel masse i haven i år – og i drivhuset. Så i weekenden regner jeg med at få drivhuset gjort rent og klar, samt få lavet noget af græsplænen i baghaven klar til køkkenhave og stort blomsterbed.

Jeg har slet ingen forstand på haver, men jeg glæder mig alligevel til at prøve kræfter med det hele, og se om jeg kan få noget til at gro ;) Jeg skal i hvertfald have tomater og agurker i drivhuset, og jeg skal have en masser krydderurter og gulerødder, squash og alt muligt andet. Og jeg skal også have et stort blomsterbed, så jeg hele sommeren kan få fyldt vaser op med fine buketter :)

Det er nok lidt for optimistisk med alle de ting jeg vil have plantet, men jeg er ligeglad, bare jeg kan få lov at hygge mig med haven og drivhuset, så gør det ikke så meget hvis det hele ikke lykkedes for mig – for så har jeg i det mindste prøvet det ;)

Åh ja, jeg er ret så excited for at have en dejlig stor have, og jeg kommer helt sikkert til at tilbringe meget tid i både haven og drivhuset i år :)

Sår du selv grøntsager, krydderurter, blomster mm? Og hvilke er et must for dig? :)


The Vartanians

#1: Anet Vartanian
#2: Anne Vartanian

I Januar havde jeg et ‘photoshoot’ med Anne og Anet. I dag har jeg så langt om længe, endelig fået redigeret alle billederne færdig. Så jeg syntes lige i skulle se 2 af mine yndlingsbilleder, foruden dem jeg viste i dette indlæg, tilbage i Januar.

Disse to billeder, samt det første fra indlægget fra Januar, er også røget op på mit portfolio – det fortjente de ;)

Hvad synes i om billederne? Kommentarer høres meget gerne :)


Flere hæklerier & så kom bogen

I fredags og lørdags fik jeg hæklet lidt mere. Denne gang blev det en lille bamse-bjørn hue, og et lille pandebånd med rose på. Pandebåndet skal jeg have hæklet et mere af, min veninde har nemlig spurgt om jeg ikke vil lave et til hendes skønne datter, til når hun skal døbes :)

Nogen af jer huske måske at jeg for en del måneder siden, fortalte at et af de billeder jeg havde taget af min søster, skulle på forsiden af en bog. Og i tirsdags modtog jeg så to eksemplarer, ét til både min søster og jeg. Og så er mit navn krediteret i bogen :D Bogen skulle udkomme i butikkerne i dag, så hvis i ser den i jeres boghandler, så er det altså min søster på forsiden ;)

I mandags gik vi i skolen i gang med virksomhedsprojektet. Jeg laver website for en fotograf, og jeg er super-excited over projektet. Tror det bliver rigtig godt :) Af samme grund har jeg også været lidt fraværende her på bloggen – og jeg har været super udkørt hele ugen. Tror også jeg er ved at blive lidt syg – kan mærke virussen komme snigende, og det er måske også forklaringen på at jeg har været så træt. Så resten af aftenen i dag vil jeg bare slappe af med Disney Channel eller en film :)

God torsdag til jer :)


Og nu, en hæklet kanin-hue

Så er endnu en baby hue kommet til :) Denne gang er det en kanin hue, hæklet i det pelsgarn fra Netto, jeg købte forleden. Og den er bare super blød og dejlig at røre ved :)

Denne er også hæklet lige ud fra hovedet :) Og nu vil jeg så gå i gang med endnu en hue – jeg har en hel del på to-do-listen ;)